Den sydfynske tværbane

| |

Driftsbestyrer Steenballe fortæller Fåborg-Svendborgbanens historie

Det første projekt.
Ollerup station ved indvielsen 26.11. 1916Ollerup station ved indvielsen 26.11. 1916Ulbølle station ved indvielsen 1916Ulbølle station ved indvielsen 1916Efter at Svendborg-Nyborgbanens anlæg var fuldført i 1897 kom anlægget af Svendborg-Fåborgbanen hurtigt på dagsordenen, og i foråret 1901 blev jeg, der den gang var ingeniørassistent under Svendborg kommune ved anlægget af vandværket, af kommunen stillet til rådighed for Svendborg-Nyborgbanen for at deltage i udarbejdelsen af et projekt til en jernbane fra Svendborg til Fåborg sammen med denne banes daværende driftsbestyrer.

Der blev da udarbejdet et projekt, der navnlig, hvad angår indførelsen til Svendborg i væsentlig grad afviger fra det nu udførte, idet banen førtes vest om Svendborg over markedspladsen og Dronningmaen og over Møllergade ind til Svendborg-Nyborgbanens hovedspor øst for Havnegade, men i øvrigt med stationsanlæg, omtrent som nu, dog med en station syd for Ollerup sø for Øster Skerninge i stedet for station nord for Ollerup sø for Ollerup og med indmunding i Ringe-Fåborgbanen ved Pejrup i stedet for ved Katterød.

Såvel hvad kurveradier som stigningsforhold angik, var projektet teknisk dårligt og ville næppe i det lange løb have kunnet tilfredsstille trafikken derpå. Særlig indførelsen til Svendborg var i teknisk henseende mindre god, og navnlig ville de daværende stationsforhold i Svendborg slet ikke have kunnet optage trafikken.
Til trods for et forholdsvis alt for lavt ansat overslag kunne der ikke rejses den fornødne interesse for baneanlægget, der hvilede, indtil der i 1904 af landkommunerne nedsattes et udvalg med nu afdøde dyrlæge Skov, Vester Skerninge, som formand.

Dyrlæge Rasmus Rasmussen Skov (+1908)Dyrlæge Rasmus Rasmussen Skov (+1908)Dette udvalg henvendte sig til Sydfynske Jernbaner om bistand ved udarbejdelsen af et projekt, og efter at etatsråd Kier og jeg i efteråret 1904 havde været linjen igennem sammen med dyrlæge Skov og andre udvalgsmedlemmer, blev der først i året 1905 udarbejdet et nyt forslag til banen og indsendt anmodning til den den gang arbejdende jernbanekommission af 1906 om, at denne i sin betænkning ville optage forslag til en direkte jernbane mellem Svendborg og Fåborg samt foreslå, at der til et sådant anlæg bevilgedes fra Statens side halvdelen af ekspropriationsudgifterne.

Den foreslåede linje var fra Svendborg forbi Egense omtrent den samme som den nu anlagte, men vest for Egense førtes den syd om Ollerup sø med station i Øster Skerninge. Derefter var der de samme stationsbeliggenheder, som nu er udført i Vester Skerninge og Ulbølle, men fra Ulbølle førtes linjen syd om Vester Åby med station der, og lige nord om Åstrup Mølle med station lidt vest for landevejen og derefter ind til forbindelse med Ringe-Fåborgbanen ved Katterød billetsalgssted.
Det opnåedes at få banen med i kommissionens betænkning og ligeledes i jernbaneloven af 27. maj 1908, og der indlededes samtidig forhandlinger med Sydfynske Jernbaner om overtagelse af driften.

Vester Skerninge StationVester Skerninge StationImidlertid viste der sig ikke at være den tilstrækkelige interesse til stede for tilvejebringelsen af de fornødne aktiebeløb, og da dyrlæge Skov var bleven svagelig og døde i 1908, hvilede jernbanesagen indtil foråret 1912, da den nuværende formand for banen, grev Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Hvidkilde, sammen med delegerede for samtlige land- og bykommuner tog sagen op.
Der udarbejdedes nye projekter og nye overslag, bl.a. for en billigere linje fra Sørup nord om Hvidkilde til Pejrup, men ved de endelige forhandlinger blev der enstemmighed for den nu anlagte linje, på hvilken eneretsbevillingen søgtes den 23. april 1912, hvorefter den blev givet den 13. juni 1914.
Denne linje afviger kun fra den oprindelige til jernbanekommissionen foreslåede ved, at der er anlagt station nord for Ollerup sø for Ollerup i stedet for syd for Damas i Vester Åby 1921: Efter Fåborg-Svendborg banens anlæggelse i 1916 besluttede Vester Åby Maskinfabrik at flytte virksomheden til stationsbyen og på en plads ved stationen byggedes da en stor moderne fabrik med dampanlæg m.m.Damas i Vester Åby 1921: Efter Fåborg-Svendborg banens anlæggelse i 1916 besluttede Vester Åby Maskinfabrik at flytte virksomheden til stationsbyen og på en plads ved stationen byggedes da en stor moderne fabrik med dampanlæg m.m.søen for Øster Skerninge, at linjen blev ført nord om Vester Åby og med sidespor for Åstrup på Nakkebølle mark i stedet for station for Åstrup nordvest for Åstrup Mølle. Det må sikkert siges, at denne linje under rimeligt hensyn til anlægsomkostninger på bedste måde vil kunne tilfredsstille befolkningens trafikale krav.

Banens udstikning og projektering udførtes i sommeren 1914, besigtelsesforretningerne i efteråret 1914 og i foråret 1915 kunne selve banebygningen påbegyndes, efter at al udførelse af jordarbejdet, brobygningen, vejarbejderne samt anbringelse af sporet og justering var overdraget entreprenørfirmaet H.A. Jørgensen og Laurits Pedersen.
Imidlertid var man bleven nogen ængstelig for linjefællesskab med den ret stærkt trafikerede Odense-Svendborgbane fra Kogtved til Svendborg, og det vedtoges derfor at føre et selvstændigt spor ind til Svendborg Station.

Den nye bane, hvis bygninger er tegnet af arkitekt Andr. Jensen, Svendborg, er bygget som sekundær jernbane af type som de sydfynske jernbaner, men dog uden indhegning ligesom Odense-Nørrebroby-Fåborgbanen og alle de nordlige fynske privatbaner.
Der har været store påfyldningsarbejder såvel ved Ollerup sø, hvor bunden var temmelig blød langt ned, som ved Hundstrup å, hvor der har måttet fyldes en dæmning på over 10 meters højde.
Længden af banen er 22.1 kom mellem Svendborg og Katterød, 28,4 km. mellem Svendborg og Fåborg.
Samtidig er der, foranlediget ved indførelsen af den nye bane, foretaget store udvidelsesarbejder på Svendborg og Fåborg stationer for Sydfynske Jernbaners regning, idet dog Svendborg-Fåborgbanen har tilskudt alt i alt 150,000 kr. dertil.

Driften af Fåborg-Svendborgbanen er bortforpagtet til Det sydfynske Jernbaneselskab ved kontrakt af 20. august 1914, stadfæstet af ministeriet for offentlige arbejder under 29. september 1914.
Forpagtningsafgiften er fastsat til 3% årlig af den til banens anlæg og forsyning med driftsmateriel medgående kapital, dog til 5% af udgiften for anlægget af det særlige spor fra Kogtved til Svendborg.
Sydfynske jernbaner er forpligtet til at føre 4 tog daglig i hver retning over banen.

Den egn, som den nye bane går igennem er den tættest befolkede og en af de mest velstående på hele Fyn, og når det desuagtet har taget så lang tid at få denne linje gennemført, må forklaringen deraf formentlig nærmest være den, at landkommunerne i forvejen hverken har haft særlig langt til købstad eller jernbanestation, og at en selvstændig drift af en så kort linje aldrig vil komme til at høre til de mest rentable. Men foruden den opgave at forbinde oplandet med den nærmest købstad, vil banen få en meget stor betydning som forbindelsesbane mellem det østlige og vestlige Fyn, og de øvrige kommuner i Svendborg amt må derfor være Svendborg amt og Fåborg-Svendborgbanens kommuner, såvel by- som landkommuner, taknemlig for denne linjes gennemførelse.